Huller i tænderne. Hvad gøres ved karies og hvordan opdages et begyndende hul?

Huller i tænderne (caries) opstår, når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Syren opløser gradvist tandens overflade, og hullet dan-nes. De første tegn på caries kan være mælkehvide områder på tænder-
ne - de ses ofte langs med tandkødskanten. Det kan også være mørkere områder på tændernes tyggeflader eller på de tandflader, der vender mod hinanden. Når der er sket en større opløsning af tandens overflade (emal-jen) kan der knække mindre stykker af tanden, og pludselig ser man et hul.

Hvad kan der gøres ved et begyndende hul

Hvis man opdager et begyndende hul kan man stoppe opløsningen af tanden ved at børste bakterierne væk fra hullet mindst 2 gange om dagen, ved at bruge tandtråd én gang dagligt, ved at begrænse sit forbrug af sukker og ved at fluorbehandle det begyndede hul ligesom tandlæge eller tandplejer kan lakere tyggefladen, hvis det er der hullet sidder. - Klik her og læs om hul i børns tænder >>

Symptomer på karies (hul)

Et kariesangreb i en tand giver i begyndelsen ingen symptomer. Efterhånden som som angrebet går dybere, opstår der jag og og let tandpine, når man spiser noget sødt, varmt eller koldt. Når kariesangrebet går rigtigt dybt, får man permanent tandpine, fulgt af en dårlig smag i munden. Den dårlige smag, skyldes madrester samles i hullet og tanden nedbrydes. Tandpinen bliver mere intens, når man ligger ned. Ofte er det svært at afgøre, hvilken tand smerten kommer fra. Groft set er der to slags tandpiner. Den ene er hvor nerven inde i en tand er blevet irriteret på grund af et hul (caries) i tanden eller en ny fyldning i tanden eller et slag på tanden. Og den anden er betændelse omkring tandens rodspids inde i kæb-en, fordi nerven er død og inficeret af bakterier på grund af slag på tanden eller hul i tanden eller stor fyldning i tanden. Tandpine føles som en dunken i tand el. kæbe. Samtidig vil tand-en typisk være meget følsom for koldt/varmt og sødt/surt. Andre symptomer kan være øm-hed ved tygning, spænding i kæben og hævelse uden for tanden (tandbyld), eventuelt feber.

Hvad kan man gøre ved en let tandpine

En let tandpine eller lidt ondt i en tand kan klares med smertestillende tablet-ter, men bestil samtidig tid hos din tandlæge, inden det bliver værre, for det bliver det. Tandsmerter lindres bedst med Ibuprofen >> der i håndkøb kan købes under navnet Ipren >> Kan evt. kombineres med Panodil for at for-bedre effekten. - Anbefalet dosis: Ipren 400 til 600 mg tre gange dagligt. Panodil 250–500 mg tre gange dagligt. Smerter fra tandkød og svælg behandles med Klor-hexidin (0,1–0,2%) 2 til 3 gange dagligt i kombination med Ipren, Panodil eller Kodimagnyl som smertestillende. Infektion med smerter behandles med Penicillin, der skal udskrives af læge eller tandlæge. Voldsomme smerter kræver tandlægehjælp med det samme.

Når tandlægen borer

Hvorfor borer tandlægen? Det synlige hul udgør kun en meget lille del af den tand, som er angrebet af caries. Da det er meget vigtigt, at alt det syge væv bliver fjernet, må tandlægen have fat i boret. Når det ofte gør ondt at få bo-ret skyldes dette, at huller stort set altid går ind til tandbenet, hvor de små nervekanaler ligger, men heldigvis findes der så lokalbedøvelse. Er hullet så stort, at der må en fyldning til, står valget mellem et tandfarvet plast eller sølvamalgam. Val-get afhænger af, hvor i tandrækken og hvor på tanden hullet sidder. Dog må amalgam ikke anvendes hos børn. - Klik og læs om hvorvidt sølvplomber og kviksølv i tænderne udgør en sundhedsrisiko?

Caries - huller i tænderne

Karies hyppighed. Der er risiko for huller i tænderne allerede fra den første mælketand bryder frem. Og det er ikke ligegyldigt, om der kommer huller i mælketænderne, selvom der kommer et nyt sæt tænder. Når man skal passe på mælketænderne skyldes det deres betydning for kæbernes vækst og der-med pladsforholdene mellem de blivende tænder. Huller i tænderne kan man få hele livet, men fra 30-40 års alderen synes tendensen at aftage. Til gen-gæld melder tandsygdommen paradentose (tandløsning) sig desværre ofte for alvor. Som supplement til tandbørstning eller hvis man har problemer med paradentose og følsomme tandhalse kan anbefales fluorskylning med fx FLUX mundskyl der har et højt indhold af fluor (0,2% NaF), som styrker tandemaljen og forebygger huller, og kariesangreb. FLUX fås på apoteket eller hos tandlægen.

Sukkerfrit dental tyggegummi

Daglig tygning af sukkerfrit tyggegummi fx V6 med xylitol & carbamid er en ganske god idé, idet produktionen af spyt øges, og den mekaniske bearbejd-ning af tyggegummiet mellem tænderne er med til at holde dem rene. Hver gang du spiser og drikker angribes dine tænder af syrer, der giver huller i tænderne fordi pH værdien i munden falder. Når pH værdien falder øges ri-sikoen for karies huller. Hvis du tygger fx V6 dental >> efter et måltid gen-etablerer du mundens naturlige pH værdi og mindsker derved risikoen for huller. Endvidere er det muligt at købe fluoridholdigt tyggegummi på apoteket, hvis du har stor tendens til hul-ler (karies).

Hvad kan man selv gøre for at forebygge karies?

Det bedste man kan gøre er at holde en god mundhygiejne. Børste tænder og bruge tandtråd og/eller tandstikkere hver dag, undgå sukkerholdige mel-lemmåltider, mindske sukkerindholdet i maden, bruge fluortandpasta der styrker emaljen og så i øvrigt gå regelmæssigt til tandlæge.Et sundt tandsæt betyder meget for evnen til at tygge, tale og i forhold til ens livskvalitet. Et tandsæt fyldt med huller handler ikke kun om udseende og æstetik, men vil også føre til dårlig ånde. Det skyldes gamle madrester i hullernes kringelkro-ge, som vanskeligt lader sig fjerne ved almindelig tandbørstning. Heldigvis går de fleste i dag regelmæssigt til tandlæge, således hullerne opdages, mens de endnu er små. Små huller kan lukkes med en lille fyldning (plombe). Hvis hullerne er blevet store, kan tanden måske stadig reddes med en kunstig tandkrone. Imidlertid er udgiften til en krone langt større end til en fyldning. Er hullet så stort, at tanden ikke kan reddes med en krone, må den trækkes ud. Sker dette den ene gang efter den anden, medfører caries i yderste konsekvens tandløshed.

Klik her og søg tandlæge på specialer, ydelser og klinikudstyr >>


1. Flere glade smil - din tandsundhed med tips om tænder, tandpleje og tendenser.
2. Tandkroner & broer. Hvor mange år holder kroner, broer og stifttænder typisk?
3. Tandproteser og eftersyn. Skal man gå til tandlæge når man har protese?
4. Tandimplantater. Kan alle mennesker få isat implantater og implantatproteser?
5. Tandretning. Hvornår er tandregulering nødvendig og kan voksne få reguleret tænder?
6. Kosmetisk tandpleje. Hvordan får jeg pænere tænder og hjælper tandblegning?
7. Tænder-på-en-time: Nye tænder og tandimplantater med moderne implantatteknologi.
8. Hul tand. Hvordan opstår huller i tænder og hvad kan man gøre for at undgå karies?
9. Tandkød bløder. Jeg bløder når jeg børster tænder. Har jeg så fået tandkødsbetændelse?
10. Dårlig ånde. Jeg har dårlig ånde, hvad gør jeg ved det og kan dårlig ånde kureres?
11. Tænderskæren. Jeg skærer tænder og oplever tandpres, kan det behandles?
12. Akut tandskade. Kan en tand som er slået ud reddes og gro fast igen?
13. Rodbehandling. Hvorfor får man tandrodsbetændelse og hvad skal der gøres?
14. Paradentose. Hvad er paradentose og 'løse tænder' og hvordan foregår behandlingen?
15. Blister i munden. Hvorfor får man blærer i mundhulen og hvad kan man selv gøre?
16. Tandlægeskræk. Jeg er bange for at gå til tandlæge. Hvad gør man ved tandlægeskræk?
17. KRONEKONTO tandlån. Kan man få større tandbehandlinger på afbetaling over flere år?
18. Isninger, tandhalse & tandsmerter. Lindring af tandsmerter og isninger i tænderne?
19. Fluor & fluortandpasta. Hvad er fluor og hvorfor bør man bruge tandpasta med fluor?
20. Graviditet & tandpleje. Skal jeg som gravid tage særlige hensyn ved tandlægebesøg?
21. Ældre & tænder. Gode råd til ældre om tandsundhed, tænder, tilskud og tandplejetilbud.
22. Visdomstand. Hvad er visdomstænder, hvornår kommer de og skal de altid fjernes?
23. Tilskud tandbehandling. Hvilken økonomisk hjælp yder det offentlige til tandpleje?
24. Tandudtrækning. Hvornår skal en tand fjernes og hvordan foregår tandekstraktion?
25. Tandlægepriser. Skal min tandlæge skilte med sine priser på tandbehandling?
26. Mundtørhed, xerostomi. Hvad er årsagen til tør mund og hvordan behandles mundtørhed?
27. Tandbyld. Hvorfor opstår tandbylder, hvad kan gøres og hvordan behandles betændelsen?
28. Syreskade, tanderosion. Hvordan undgår jeg ætsninger og syreskader på tænderne?
29. Klageadgang. Klage over tandlæge og tandbehandling, hvis noget går galt
30. Tandlægevalg. Er der frit valg mellem tandlæger og kan man bare skifte?
31. Tandpine. Av min tand. Tandlægevagt eller kan jeg selv gøre noget ved ondt i en tand?
32. Tungepiercing. Jeg overvejer piercing i munden, er der gener ved orale piercinger?
33. Tænder & kost. Om kostens indflydelse på tænderne så man undgår huller.
34. Små børns tænder. Gode råd om barnets første tænder, tandudskiftning og tandpleje.
35. Smertefri tandbehandling. Metoder og udstyr, der gør tandlægebesøget mindre smertefuldt.
36. Tandsten. Hvordan dannes tandsten og hvornår er en tandrensning nødvendig?
37. Diabetes. Skal der ved sukkersyge tages særlige hensyn til tænder og tandkød?
38. Amalgam el. plast. Udgør sølvfyldninger og kviksølv i tænderne en sundhedsrisiko?
39. Udlandet. Yder sygesikringen tilskud til tandlæge og tandbehandling i udlandet?
40. Tandkirurgi. Om operation af tænder og kæber samt tandoperation i fuld narkose.
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous