Klageadgang. Klager over tandlæger og tandbehandling, hvis noget går galt

De privatpraktiserende tandlæger har ca. otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste behandlinger bliver gennemført uden problemer.
Men i nogle tilfælde opstår der problemer, som patienten ønsker at klage over. Denne vejledning orienterer om klageforløbet. Måske kan du og din tandlæge løse problemet i fællesskab, hvis I taler om dem. Det bør man altid forsøge først, men det er ikke et krav. - Klik her og kom til Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn med vejledning og klageskema >> 

KLAGE OVER OFFENTLIGE TANDLÆGER

Føler du dig fejlbehandlet af en tandlæge på en offentlig klinik eller sygehus, så skal du inden der er gået to år klage skriftligt til: Sunhedsvæsenets Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 1360 København K, som har et klageskema, du kan udfylde. Det samme gælder, hvis du vil klage over en offentligt ansat tandplejer, en tandtekniker eller over tandlæger, der ikke har indgået overenskomst med Sygesikringen. Eller hvis du er under 18 år.

KLAGE OVER PRIVAT PRAKTISERENDE TANDLÆGER

Den efterfølgende vejledning gælder kun for klager over privat praktiserende tandlæger, tandplejere og tandteknikere der har overenskomst med Sygesikringen.

Skal jeg betale regningen for behandlingen, selv om jeg klager? Ja. En klagesag har ikke opsættende virkning på betalingen for tandbehandlingen. Betalingen for behandlingen kan kræves deponeret i regionen, før klagen kan behandles. Erstatning kan ydes, uanset om tandlægen må antages at være skyld i skaden.

Ønsker du erstatning? Vil du kræve erstatning for forkert behandling hos en tandlæge, så skal du henvende dig til den pågældende tandlæge. Det er nemlig tandlægens ansvarsfor-sikring, der skal behandle og vurdere sagen og evt. udbetale erstatning. Du skal derfor bede tandlægen om at anmelde sagen til sit forsikringsselskab, hvis du ønsker erstatning. Du skal være opmærksom på, at erstatning kræver, at der er sket en fejl under behandlingen. En fejl kan fx være, at tandlægen har valgt en forkert behandling, eller at udstyr/de tekniske hjælpemidler svigtede.

Hvilken erstatningspligt kan klagesystemet pålægge tandlægen? Det faglige klage-system kan beslutte, at tandlægen skal tilbagebetale et beløb af honoraret eller hele hono-raret for tandbehandlingen. Klagenævnene kan ikke idømme erstatningspligt for: merudgifter som følge af en skade, tabt arbejdsfortjeneste, varigt mén, svie eller smerte og andre udgif-ter som følge af skaden. For sådanne krav henvises til Dansk Tandlægeforenings Patient-skadeforsikring, som dækker behandlingsskader efter samme retningslinier som for syge-husene. Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring har udgivet en pjece: ”Når skaden er sket”. Du har også mulighed for at anlægge et civilretsligt søgsmål ved retten.

Hvad koster det at klage? Det koster ingenting at klage. Der er heller ingen nedre græn-se for det beløb, klagen skal gælde. Klagefrister - Den faglige behandling: Du kan klage over den faglige behandling af dit tandsæt. Det gælder såvel undersøgelsen som behandlingen. I så fald skal du klage senest to år efter, at du er – eller burde være – blevet opmærksom på problemet. Andre klager: Du kan også klage over andre forhold end den faglige del af behandlingen. Synes du f.eks., du har fået en anden behandling eller en anden ydelse, end du aftalte, eller at prisen for den endelige behandling er anderledes, end du aftalte med tandlægen, kan du klage. i de tilfælde er klagefristen seks uger efter, at du er blevet bekendt med forholdet.

Hvad bør klagen indeholde? Alle klager skal være skriftlige og daterede. Så er der ingen tvivl om, hvad du klager over – og hvornår. Din klage bør indeholde oplysninger om hvilken tandlæge, der klages over, hvad der klages over, hvornår det er foregået, hvad der efter din mening er aftalt, og hvad du ønsker at opnå med klagen. Bemærk, at flere Regioner har et skema til benyttelse ved klagesager.

Tilsyn over for tandlæger/læger med kritisabel adfærd

Folketinget har besluttet, at Sundhedsstyrelse og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal offentliggøre deres afgørelser om læger og tand-læger med kritisabel faglig adfærd. På nettet kommer læger og tandlæger, der sættes i skærpet tilsyn, får et fagligt påbud, får indskrænket deres ordinationsret eller får frataget deres autorisation. Tilsynets primære for-mål er patientsikkerhed. Oplysningerne fjernes fra nettet, når foranstalt-ningerne ikke gælder længere. – Klik her og se Sundhedsstyrelsens tilsynssager over sundhedspersoner der har påbud, er i skærpet tilsyn, eller har fået foretaget hel eller delvis indskrænkning af sin autorisation >>

Hvem kan jeg klage til?

Du kan sende klagen til Social- og Sundhedsudvalget i din Region (att. patientvejlederen) eller til din tandlæges kredsforening:

Der er frit valg. Uanset hvortil du sender din klage vil den blive sendt videre til regionen,
som administrere klagesagerne. Er du utilfreds med afgørelsen kan du klage til: Landsklagenævnet, Bredgade 59, 1260 København K.

Hvem behandler min klage? Først vurderer et visitationsudvalg, om der er grundlag for videre klagebehandling. Enten afviser udvalget klagen som grundløs, eller også forbehandler udvalget klagen og sender den videre til enten regionen eller Samarbejdsudvalget. Det af-hænger af, hvad du klager over. Hvis din klage handler om behandlingen alene eller både behandlingen og andre forhold, er det regionen, der behandler klagen. Regionen nedsætter så et udvalg, der skal foretage syn og skøn af det faglige i tandlægens arbejde. Hvis din klage alene drejer sig om andre forhold end den faglige del af behandlingen, er det Sam-arbejdsudvalget i regionen, der behandler sagen.

Ankemuligheder. Hvis visitationsudvalget afviser din klage, kan du anke afvisningen direkte til Samarbejdsudvalget inden 6 uger. Du kan anke både regionens og Samarbejds-udvalgets afgørelser senest seks uger efter afgørelsen. Det sker til Landstandlægenævnet eller Landssamarbejdsudvalget afhængigt af, hvor din klage blev behandlet i første omgang. Landstandlægenævnet kan i særlige tilfælde se bort fra ankefristen på 6 uger. Landstand-lægenævnet har en landsdommer som formand.

Kort om klageforløbet: Prøv først at tale med din tandlæge om problemet, inden du klager, du kan klage over en privatpraktiserende tandlæge direkte eller til din Region 
(Social- og Sundhedsudvalget att. patientvejlederen). Vær så nøjagtig som muligt i formu-leringen af din klage, der som nævnt skal være skriftlig. Klagefristen er to år efter, at du er – eller burde være – blevet opmærksom på et problem med behandlingen, klagefristen er seks uger for forhold, der vedrører betalingen og lignende. Og som nævnt kan du anke, hvis din klage bliver afvist.

Klage hvis noget går galt hos en udenlandsk tandlæge

Alle tandlæger kan begå fejl. Men bliver du fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klagesystem. Det er du ikke, hvis du får udført en behandling hos en tandlæge i udlandet. Du kan med andre ord ikke klage i Danmark over den udenlandske tandlæge. Hvis du har en klage over den behandling, du har fået hos en udenlandsk tand-læge, skal du altid først kontakte tandlægen. Derefter må han tage stilling til, hvordan han kan udbedre fejlen. Hvis du ikke kan finde en løsning med tandlægen, afhænger dine klage-muligheder af klagesystemet i det pågældende land. Der kan være stor forskel fra land til land på mulighederne for at klage over en tandlæge, men hvis du vil klage over behandling-en hos en udenlandsk tandlæge kan du kontakte ’Forbruger Europa’, som er den danske afdeling af en sammenslutning af europæiske forbrugerkontorer. ’Forbruger Europa’ kan i givet fald hjælpe med at finde ud af, om det vil være muligt at klage over behandlingen i det pågældende land, hvilket typisk sker ved at din klage sendes videre til et søsterkontor i lan-det. – Klik her og se hvordan ’Forbruger Europa’ evt. kan hjælpe dig, hvis du øn-sker at klage over tandbehandling hos en udenlandsk tandlæge >>

Klik her og søg tandlæge på specialer, klinikydelser og åbningstider >>


1. Flere glade smil - din tandsundhed med tips om tænder, tandpleje og tendenser.
2. Tandkroner & broer. Hvor mange år holder kroner, broer og stifttænder typisk?
3. Tandproteser og eftersyn. Skal man gå til tandlæge når man har protese?
4. Tandimplantater. Kan alle mennesker få isat implantater og implantatproteser?
5. Tandretning. Hvornår er tandregulering nødvendig og kan voksne få reguleret tænder?
6. Kosmetisk tandpleje. Hvordan får jeg pænere tænder og hjælper tandblegning?
7. Tænder-på-en-time: Nye tænder og tandimplantater med moderne implantatteknologi.
8. Hul tand. Hvordan opstår huller i tænder og hvad kan man gøre for at undgå karies?
9. Tandkød bløder. Jeg bløder når jeg børster tænder. Har jeg så fået tandkødsbetændelse?
10. Dårlig ånde. Jeg har dårlig ånde, hvad gør jeg ved det og kan dårlig ånde kureres?
11. Tænderskæren. Jeg skærer tænder og oplever tandpres, kan det behandles?
12. Akut tandskade. Kan en tand som er slået ud reddes og gro fast igen?
13. Rodbehandling. Hvorfor får man tandrodsbetændelse og hvad skal der gøres?
14. Paradentose. Hvad er paradentose og 'løse tænder' og hvordan foregår behandlingen?
15. Blister i munden. Hvorfor får man blærer i mundhulen og hvad kan man selv gøre?
16. Tandlægeskræk. Jeg er bange for at gå til tandlæge. Hvad gør man ved tandlægeskræk?
17. KRONEKONTO tandlån. Kan man få større tandbehandlinger på afbetaling over flere år?
18. Isninger, tandhalse & tandsmerter. Lindring af tandsmerter og isninger i tænderne?
19. Fluor & fluortandpasta. Hvad er fluor og hvorfor bør man bruge tandpasta med fluor?
20. Graviditet & tandpleje. Skal jeg som gravid tage særlige hensyn ved tandlægebesøg?
21. Ældre & tænder. Gode råd til ældre om tandsundhed, tænder, tilskud og tandplejetilbud.
22. Visdomstand. Hvad er visdomstænder, hvornår kommer de og skal de altid fjernes?
23. Tilskud tandbehandling. Hvilken økonomisk hjælp yder det offentlige til tandpleje?
24. Tandudtrækning. Hvornår skal en tand fjernes og hvordan foregår tandekstraktion?
25. Tandlægepriser. Skal min tandlæge skilte med sine priser på tandbehandling?
26. Mundtørhed, xerostomi. Hvad er årsagen til tør mund og hvordan behandles mundtørhed?
27. Tandbyld. Hvorfor opstår tandbylder, hvad kan gøres og hvordan behandles betændelsen?
28. Syreskade, tanderosion. Hvordan undgår jeg ætsninger og syreskader på tænderne?
29. Klageadgang. Klage over tandlæge og tandbehandling, hvis noget går galt
30. Tandlægevalg. Er der frit valg mellem tandlæger og kan man bare skifte?
31. Tandpine. Av min tand. Tandlægevagt eller kan jeg selv gøre noget ved ondt i en tand?
32. Tungepiercing. Jeg overvejer piercing i munden, er der gener ved orale piercinger?
33. Tænder & kost. Om kostens indflydelse på tænderne så man undgår huller.
34. Små børns tænder. Gode råd om barnets første tænder, tandudskiftning og tandpleje.
35. Smertefri tandbehandling. Metoder og udstyr, der gør tandlægebesøget mindre smertefuldt.
36. Tandsten. Hvordan dannes tandsten og hvornår er en tandrensning nødvendig?
37. Diabetes. Skal der ved sukkersyge tages særlige hensyn til tænder og tandkød?
38. Amalgam el. plast. Udgør sølvfyldninger og kviksølv i tænderne en sundhedsrisiko?
39. Udlandet. Yder sygesikringen tilskud til tandlæge og tandbehandling i udlandet?
40. Tandkirurgi. Om operation af tænder og kæber samt tandoperation i fuld narkose.
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous